Danish Waste Solutions ApS er en uafhængig rådgivende virksomhed, der tilbyder rådgivning og opgaveløsning indenfor områderne affald og ressourcer med hovedvægt på de miljømæssige aspekter. Virksomheden består p.t. af tre partnere, Jiri Hyks, René Møller Rosendal og Ole Hjelmar, der alle har mange års erfaring med løsning af konsulent- og udviklingsopgaver, og gennemførelse af projekter for industrivirksomheder, affaldsselskaber og offentlige myndigheder.
Vores arbejde er baseret på teknisk videnskabelig og praktisk up-to-date-viden om udviklingen på de nævnte områder i Danmark og i udlandet samt egne og andres forsknings- og udviklingsresultater. Vi kan, når det er hensigtsmæssigt, trække på et stort netværk af vidensinstitutioner og samarbejdspartnere i forbindelse med løsning af konkrete opgaver.
Vi er aktive i følgende organisationer og netværk:
Vi står klar til at løse netop din opgave. Vi har erfaring indenfor:
Planlægning og udførelse af prøvetagning af affald, herunder slagger, flyveaske, bygge- og anlægsaffald, shredderaffald, forurenet jord samt andre industrielle og kommunale affaldstyper og biprodukter, mv.
Planlægning, udførelse og fortolkning af resultater af forskelige udvaskningstests for både uorganiske og organiske stoffer (affald, restprodukter, jord, byggevarer). Vi kan rådgive og vejlede dig i, hvilken test, du bør vælge, samt sikre dig den bedste kvalitet og pris og fortælle dig, hvad resultatet betyder.
Planlægning og gennemførelse af feltundersøgelser af miljøeffekter ved deponeringsanlæg, genanvendelsesprojekter og oplag af affald, herunder også planlægning og gennemførelse af monitering af perkolat og grundvand samt opgravning og genanvendelse af ressourcer fra deponeret affald (Landfill Mining).
Vurdering og beregning af miljørisici, miljøpåvirkninger (risikovurdering) og ressourceoptimering på kort og langt sigt ved forskellige former for nyttiggørelse, oplag og deponering af affald, restprodukter, jord og byggevarer. Desuden beregningskoncept og projektering af recirkuleringsløsning for perkolat.
Udarbejdelse af teknisk baggrundsmateriale for ændring og/eller udarbejdelse af regler og bekendtgørelser vedrørende anvendelse, håndtering og bortskaffelse af affald, restprodukter og forurenet jord med henblik på beskyttelse af miljøet og optimering af ressourcerne.
Planlægning og gennemførelse af studier og eksperimentelle undersøgelser, herunder også pilotskalaforsøg, med henblik på miljø- og ressourcemæssig optimering af håndteringen og fastlæggelse af mulighederne for behandling, nyttiggørelse/genanvendelse, deponering af affaldsprodukter og forurenet jord.
Estimering af efterbehandlingstiden for deponeringsanlæg (aftercare perioden).
Vi hjælper med Biocoverløsninger (målinger, beregninger og etablering); Prøvepumpninger af deponigas; Indvinding af deponigas (lavteknologiske løsninger); Etablering af gasanlæg og -motorer.
Klassificering af affald (og forurenet jord) som
ikke-farligt eller farligt affald i henhold til de nye
klassificeringsregler, som trådte i kraft 1. juni 2015.
Gennemførelse af geokemisk modellering til bl.a. fortolkning af resultater af udvaskningstests.
Rådgivning vedrørende overholdelse af regler og miljømæssige kvalitetskriterier i dansk og EU-lovgivning vedrørende håndtering af affald. Udarbejdelse af miljøgodkendelser, tilladelser og andet relevant materiale. Udarbejdelse af årsrapporter for deponeringsanlæg. Hjælp til afgiftsmæssige spørgsmål m.m.
ring / skriv og hør mere
Vi har mange års erfaring med løsning af konsulent- og udviklingsopgaver, og gennemførelse af projekter for industrivirksomheder, affaldsselskaber og centrale og decentrale offentlige myndigheder i ind- og udland.
Under fanebladene ovenfor ses et udvalg af offentligt tilgængelige publikationer, som vi har bidraget til.
En række af vores ydelser er vist ovenfor.
Danish Waste Solutions ApS, som blev dannet i februar 2015, består p.t. af tre partnere, Jiri Hyks, René Møller Rosendal og Ole Hjelmar, der alle har mange års erfaring med løsning af konsulent- og udviklingsopgaver, og gennemførelse af projekter for industrivirksomheder, affaldsselskaber og offentlige myndigheder. Vi kan, når det er hensigtsmæssigt, trække på et stort netværk af vidensinstitutioner og samarbejdspartnere (både på europæisk og globalt plan) i forbindelse med løsning af konkrete opgaver.
Vi har arbejdserfaring fra Danmark, Belgien, Bermuda, Canada, England, Færøerne, Finland, Grønland, Holland, Indien, Irland, Island, Jersey (C.I.), Mexico, Norge, Polen, Rusland, Singapore, Sverige, Sydafrika, Taiwan, Tyskland, Ungarn, og USA.
Jiri er kemiingeniør (UCT Prague, Tjekkiet) og fik sin ph.d fra DTU Miljø i 2008. Gennem sit arbejde på DTU (2004-2010) og senest som ingeniør på DHI (2010-2015) har han ledet og deltaget i mange danske og internationale forsknings- og udviklingsprojekter og konsulentopgaver vedrørende repræsentativt prøvetagning, karakterisering, testning, behandling, nyttiggørelse og deponering af forskellige typer affald bl.a. flyveaske fra affaldsforbrænding, mineaffald, phosphogypsum, shredderaffald, affald fra kommunale genbrugsstationer, forskellige aggregater (slagge, byggeaffald, støbejern, stålslagge, m.m.), byggevarer, og ikke mindst forurenet jord og slam.
Jiri deltager i udviklingen, validering og standardisering af udvaskningstests samt gennemførelse og fortolkning af udvaskningstests for blandt andet opnåelse af End-of-Waste status for slagge fra affaldsforbrænding, geokemisk modellering af udvaskning af metaller fra forurenet jord og industriaffald. Desuden har Jiri kendskab til materiale flow analyse (MFA) og er interesseret i livcyklusvurdering (LCA) af affaldssystemer og i landfill mining.
Jiri er forfatter/medforfatter til 13 videnskabelige artikler.
René er MSc. i geografi og Tek-Sam (Roskilde Universitet). Gennem sit arbejde i RenoSam (2003-2004), Københavns Amts jord og grundvandsafdeling (2004), RenoSam (2004-2013) og senest som specialkonsulent i Dansk Affaldsforening (2013-2015) været ansvarlig for området deponering af affald, bygge- og anlægsaffald, og forurenet jord, med det hovedformål at repræsentere og varetage medlemmernes interesse på området, herunder rådgiver og vejlede medlemmerne. Han har været daglig sekretær for ERISDA, deponeringsgruppen og bygge- og anlægsnetværket i Dansk Affaldsforening samt gennem årene gennemført en række forskellige projekter om bl.a. landfill mining, biocover, udnyttelse af lossepladsgas, kortlægning af deponeringskapaciteten, genanvendelse af forurenet jord, shredderaffald, modtagekontrol og karakterisering af affald, asbestmålinger og undersøgelser af bygge- og anlægsaffald på landets genbrugspladser samt gennemført en række forskellige udbud for kommuner og affaldsselskaber.
René har deltaget i utallige arbejds- og følgegrupper og bidraget til Regeringens Ressourceplan, samt siden 2010 udarbejdet Miljøstyrelsens årlige benchmarking rapport for deponering. Desuden har René stort kendskab til den kommunale affaldshåndtering og den daglige drift af moderne deponeringsanlæg og hvordan optimering af denne tilrettelægges, så den samlede påvirkning af omgivelserne og arbejdsmiljøet begrænses mest muligt.
René er forfatter/medforfatter til mere end 70 artikler og 20 internationale konference papers.
René er medlem af EURELCO (styregruppemedlem), IWWG, DAKOFA og vicechair ISWA Landfill Working Group on Landfill.
Ole er civilingeniør (kemi) og har gennem sit arbejde på VKI (1977 – 1999) og senest som chefingeniør på DHI (2000 – 2015) været ansvarlig for området affald og jord. Han har ledet og deltaget i talrige danske, nordiske og internationale forsknings- og udviklingsprojekter og konsulentopgaver for myndigheder og industrivirksomheder vedrørende karakterisering, testning, behandling, nyttiggørelse og deponering af affald, forurenet jord og byggevarer, udarbejdelse af risikobaserede udvaskningskriterier for nyttiggørelse og deponering af affald og restprodukter samt undersøgelser af jord- og grundvandsforureninger. Ole har gennem mange år deltaget i udviklingen af bæredygtige kort- og langsigtede strategier for affaldsdeponering og er en del af sekretariatet for Netværk for bæredygtig deponering (DepoNet).
Han har deltaget i udviklingen af og som rådgiver ydet teknisk støtte til EU’s Deponeringsdirektiv og dets implementering i Danmark, og til EU’s Mineaffaldsdirektiv. Han er involveret i implementeringen af miljøhensyn i Byggevareforordningen og i udviklingen og valideringen af dertil knyttede udvaskningstests. Han er formand for en af EU-kommissionen nedsat arbejdsgruppe, som skal udvikle kriterier for modtagelse af monolitisk affald på deponeringsanlæg. Han har udviklet, udført og fortolket udvaskningstests og metoder til karakterisering af bygge- og anlægsaffald, og han har for EU-Kommissionen (JRC) udviklet forslag til metodologier for opnåelse af End-of-Waste-status for affaldsbaserede aggregater. Ole har på europæisk og nordisk plan deltaget i udviklingen af en trinvis fremgangsmåde til klassificering af affald som farligt/ikke-farligt og i tilpasningen af denne til de seneste ændringer i EU-lovgivningen på området.
Ole er forfatter og medforfatter til talrige Miljøstyrelsesrapporter og adskillige rapporter udgivet af EU-kommissionen. Han har bidraget til seks lærebøger og er forfatter/medforfatter til 18 videnskabelige artikler og mere end 100 internationale konferencepapers. Han modtog i 2000 ISCOWA’s Gold Award for sin indsats for udviklingen af det tekniske grundlag for fælles regler for deponering i Europa.
Ole er medlem IDA, DAKOFA, Teknisk Råd (DAKOFA), ISCOWA, IWWG og ISWA. Han er aktiv i DAKOFAs netværk for henholdsvis Bygge- og anlægsaffald, Farligt affald og Deponering.
Ole er blevet anerkendt af Elseviers Waste Management journal som en af deres Top Reviewers af 2016.
Danish
Waste Solutions ApS
Innovationscentret
Agern Allé 3
2970-Hørsholm
Danmark